Quinta Ermizio, Campo do Porral Vinho Verde 2023
Vores vurdering
Det nordlige Portugal er grønt og frodigt, og her mellem Atlanterhavet og Spanien har Portugals klassiske hvidvin hjemme, og vinen afspejler landskabet - Quinta Ermizios Vinho Verde strutter af friskhed og bobler af liv.
Om produktet
Sommeren kan bare komme an med Vinho Verde i glasset - den portugisiske hvidvinsklassiker er nemlig let og og frisk og pakket med elegante noter af frisk frugt, hvor en smule bobler gør den til et læskende bekendtskab. Her er masser af æble og citrus sammen med et hint af hvide blomster. Den lokale drue Loureiro dominerer, som giver vinen et let urtet præg. Det er frisk og elegant vin, som er som skabt til at slukke tørsten på en varm sommerdag. Server ved 7-9°C i almindelige hvidvinsglas. Drik til hvid fisk med friskt tilbehør.