Saftig kalveculotte med frisk citron, rosmarin og timian – enkel og smagfuld ovnret.
Ingredienser
⏱️ Ca. 40 min + hviletid
- 1 kalveculotte (ca. 1,2 kg)
- Skal fra 1 citron
- 2 fed hvidløg
- Frisk rosmarin
- Frisk timian
- Salt og peber
Sådan gør du
🔥 Ovn 190° varmluft
- Tag stegen ud af køleskabet og dup den tør. Rids oversiden i tern uden at skære for dybt. Puds undersiden for sener.
- Riv citronskal og hak rosmarin, timian og hvidløg fint. Bland med salt og peber og gnid culotten grundigt ind.
- Læg stegen i et ildfast fad og sæt den i forvarmet ovn ved 190° varmluft i ca. 30 minutter.
- Lad stegen hvile i 10 minutter før udskæring. Skær i skiver og servér.
Tip: Brug et stegetermometer og tag stegen ud ved ca. 56-58° for rosa resultat.

