Vores Fjerkræ og Lam
Velfærdskylling fra Hopballe Mølle
Især vores helt specielle kyllinger har sat Hopballe Mølle på landkortet – vi deler gerne ud af vores viden om kyllingernes foder, opvækst og trivsel – og selvfølgelig om opskrifter og tilberedning!
De daggamle kyllinger er af en helt speciel race (Hubbard 787) som stammer fra Frankrig.
Grunden til at denne race er valgt er, at kyllingerne vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Vi lægger stor vægt på god dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste.
Det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt! Vi fodrer kyllingerne med vores helt egen foderblanding, som er udviklet gennem 10 år.
I modsætning til foderet, der anvendes til den konventionelle kylling, som bliver markedsført og solgt under mange forskellige brands og navne i Danmark, er der ikke coccidiostat (antibiotika) i Hopballekyllingernes foder. Vores fodder indeholder bl.a. soya, majs, hvede, raps og ærter – alt naturligvis GMO fri.
En Velfærdskylling fra Hopballe har 4-5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler, mørkere kød, mere smag og en fastere konsistens.
Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn, som forbedrer trivslen. Efter 60-85 dage bliver Hopballekyllingerne skånsomt håndindfanget til slagteriet. De fragtes herefter de max. 200 meter fra kyllingehusene til slagteriet.
Hopballekyllingerne bliver altid kontrolleret og godkendt af dyrlæger inden de slagtes. Hele slagteprocessen (ej halal) foregår manuelt – det vil sige, at kyllingernes velfærd er i højsædet så længe, de er i live, og derefter sikrer håndarbejdet, at udskæringerne er af højeste kvalitet.
Et af fokuspunkterne på Hopballe Mølle er Bedre Dyrevelfærd. Vi forkæler vores kyllinger, og forkæler dermed også vores kunder.
Marsklam - Vadehavslam.
På arealerne i marsken og langs diget græsser moderfårene og deres lam. Her er der plads til udfoldelse på de flade arealer, hvor dyrene lever af den specielle vegetation, som marsken og Vadehavet byder på. Den saltholdige jordbund – og nogle steder tidevandets kommen og gåen – tillader ikke dyrkning af traditionelle landbrugsafgrøder. Men salt og næringsrige mineraler i jorden ender via strandenggræs, annelgræs og andre planter i de græssende dyr og giver kødet en karakteristisk krydret og let salt smag.
Lammene leveres til slagteren, hvor dyrene både inden - og efter slagt bliver synet af dyrlægen for herved at sikre, at der leves op til kravet om kvalitet.
FRAGT KUN 79,-
Levering i Hele Danmark (brofast)
LEVERING 3 GANGE UGENTLIGT
Onsdag, torsdag og fredag
TILFREDSHEDS GARANTI
Fuld kompensation hvis kødet ikke lever op til dine forventnigner